Velkommen til Costa Del Sol

       Costa del Sol         

Fuengirola 2000

Hvis du klikker på bogen, kan du læse mere om den og evt. købe den hvis du lyster. Alternativt kan du søge efter andre titler i søgeboksen herunder:

	Costa del sol. De fleste forbinder stedet med charterrejsen opståen. Der er ingen tvivl om, at Costa del Sol også kaldet Solkysten, er blevet et kæmpe turistmål -  Som man kan se på billedet, er hele strandpromenadens 5 km. kyststrækning spækket med hoteller på mindst 10 etager. Hvis du tager til Solkysten, kan du godt glemme alt om øde strande og vænne dig til de 100.000'er af turister, som har valgt samme rejsemål som dig .
Der er en ting der er sikkert. Vil man opleve noget af Spanien, skal man væk fra Solkysten og ind i landet. Det kan gøres på 2 måder: bil eller bus. Det kan varmt anbefales at køre til Ronda, som er en lille bjergby 50 km. inde i landet. Ronda er en af de byer som kaldes "De hvide byer". Når man ser en af disse bjergbyer for første gang, er man ikke i tvivl om hvorfor de har fået denne titel. Det skyldes, at samtlige huse i byen er hvidkalkede. Når man kører oppe i de varme bjerge virker de hvide byer som kølige oaser i solens hede.
	På billedet ovenfor ses Ronda's tyrefægterarena, Plaza de Toros bygget 1785, som stadig er i brug. Den er meget pæn, men er ikke nogen ophidsende attraktion. For slet ikke at tale om det museum der hører til. Det der har gjort Ronda berømt er de 3 broer (billedet til venstre), som fører over El Tajo. Broerne er et arkitektonisk mesterværk. På billedet ses den nye bro, Puente Nuevo, som er bygget i 1788. Broen er ca. 700 meter dyb, hvilket gør den til et perfekt sted at begå selvmord. Legenden fortæller, at da arkitekten greb ud efter sin hat, da den blæste af, faldt han lige ned i afgrunden og døde. Heste som blev såret i tyrefægterarenaen, har måtte samme tur igennem. Det var en prangende oplevelse og kan varmt anbefales!
- Når man kan se den  massive sandstensklippe, der borede sig op fra havbunden for 200 mio. år siden, er man på vej til Gibraltar. Denne klippehalvø er 6 km lang og 2 km bred. Gibraltar har altid været et militært strategisk vigtig punkt. Romerne troede at klippen var en af Herkules' to piller som åbnede middelhavet ud til Atlanten. Den geologiske sandhed er, at kontinentalsoklernes bevægelser skabte en revne for omkring 5 mio. år siden, der delte Europa fra Afrika. Vandet fra Atlanterhavet fossede ind i et 3000 meter højt vandfald og det tog 100 år at fylde den golde slette med vand - nu kaldet Middelhavet.
	Som nævnt tidligere har Gibraltar altid været et vigtig militært punkt. Den dag i dag har briterne stadig militære installationer. 100 ton kanonen, er den bedst bevarede kanon af den type i en serie på 12, bygget 1870. Det var den første kanon som blev drevet hydraulisk ved hjælp af en dampmaskine. Røret er over ti meter langt. Granaten vejede 1050 kg og hvis man puttede 220 kg sort krudt i røret, kunne man skyde op til 12 km. Besætningen på kanonen udgjorde 35 mand, alligevel tog det op til 3 timer at klargøre kanonen til skud. Da man kunne se skibene på lang afstand, var tre timer mere end nok til at sænke et skib, når det kom ind på skudhold. Granaten kunne gennembore 75 cm massivt jern. Når først kanonen var indstillet, kunne den skyde 1 skud på 4 min.
Her ses "indgangen" til Gibraltar. Når man har passeret grænsen, kører man lige over landingsbanen inden man når ind til Gibraltar centrum. Billedet er taget oppe fra "The Upper Rock", som er toppen af Gibraltar-klippen. Heroppe i klipperne er de kendte " Great Siege Tunnels", Tunneller som snor sig på kryds og tværs inde i de kæmpe klippevægge. Disse huler var perfekte forsvarsbunker, hvor man kunne forsvare sig mod fjenden. Udover disse tunneler er det også meget anbefalelsesværdigt at besøge nogle af de andre huler på klippen. En af hulerne menes at være bundløs, og det har givet næring til legenden om, at Gibraltar var forbundet med Afrika, via en underjordisk tunnel.
	Gibraltar er nok allermest kendt for sine vilde aber. De haleløse "Barbery Apes". Aberne lever i et "naturreservat" som ligger på halvvejen til toppen af klippen. Udover på Gibraltar, findes aberne kun i Marokko og Algieriet. Aberne lever frit i reservatet, men de trives fint med de 10.000-vis af turister som dagligt valfarter til Gibraltar. Selvom aberne er forholdsvis tamme, skal man alligevel passe lidt på, for hvis de føler sig skræmt eller provokeret går de til angreb. Legenden fortæller, at så længe der er vilde aber på Gibraltar, vil området tilhøre briterne. Det er nok derfor, at briterne har opsat fodersteder over det hele.
Midt på dagen gemmer de fleste aber sig, men tager man ind i naturreservatet efter den officielle åbningstid, vil det vrimle med aber, det er også her man får chancen for at se de nyfødte aber. Der er ingen tvivl om, at aberne har det godt på klippen, måske lidt for godt. Alle turister fodrer dem med jordnødder og chokolade, hvilket har medført, at aberne er blevet tykke og fede og de bevæger sig ikke mere end højst nødvendigt. Hvis man fodrer en abe (hvilket ikke er tilladt, men alle gør det) og den taber nøden, gider den ikke at samle den op, men det er heller ikke nødvendigt, eftersom der er andre der står i kø får at fodre den charmerende abe. Da vi så aberne første gang tænkte vi, at vi nok kunne få abens opmærksomhed hvis vi gav den vores sidste banan. Men ak nej, den gad skam ikke at spise frugt, når der stod en masse turister og tilbød den chokolade og andre søde sager.
	Hvis man ikke har tænkt sig at opleve noget af kulturen i Spanien, men bare har tænkt sig at ligge på stranden, er der gode muligheder. Hovedparten af strandene er overfyldte med solvogne, som man kan leje for et beskedent beløb af 25 kr. Sandet er fyldt med cigaretskodder og hvis man tager sig en svømmetur, skal man heller ikke blive overrasket, hvis man svømmer ind i en plastikpose eller anden form for emballage. Der er i det hele taget beskidt på strandene og folk råber og skriger, og hvis der kommer nogen med en ghettoblaster, kan man godt forvente, at de skruer op på fulde hammer, uden hensyntagen til de 500 personer, som ligger som sild i en tønde omkring dem.
Hvis man vil opleve "ægte" kultur skal man køre en tur til Alhambra som ligger i Granada. Alhambra består af 3 områder: Alcazaba (Karl 5.'s palads), Casa Real (det kongelige palads) og Generalife (haver). Til højre ses det kongelige Palads. Dette palads er helt uvurderligt. Det består af 3 afdelinger: et ydre område hvor kongen kunne tage imod almindelige mennesker, så var der et område til de fine gæster og det sidste område var kongens private bolig, hvor der også hørte et harem til. Alle vægge er fint dekoreret med mosaikker, i øvrigt er der tænkt over hver eneste detalje. Alt er meget smukt udført og absolut anbefalelsesværdigt. Man skal bare huske, at man skal købe billet for at komme ind. Men man kan ikke købe billetten ved indgangen,  den skal købes i en af landets banker og det gælder om at komme i god tid, for der er altid udsolgt to dage frem. Vi oplevede mange turister, som havde kørt den lange vej (150 km.), bare for at finde ud af at man skulle købe billetter i forvejen. Og der er ingen "kære mor" - ingen arme ingen kager.
	Udover det kongelige palads, kan det også anbefales at besøge Generalife. I det 14. århundrede blev haverne anvendt som køkkenhave for kongen. Men som tiden gik, blev de fredfyldte omgivelser bygget om og i dag går man af alleer med høje cypresser og man kan høre vandet risle i baggrunden fra de mange hundrede fontæner og bassiner, som giver lidt afkøling i de hede omgivelser. Udover det rislende vand, kan man opleve mange flotte planter og blomster.
Området har været beboet af mange folkeslag. Det er især Maurerne som med deres arkitektur har præget området. De tilbragte meget tid på at skue op mod himlen, det er også derfor at deres lofter er dekoreret med stjernebilleder og hellige skrifter. Men det var også Maurerne som har lavet fontænerne og det rindende vand, som symboliserer velstand. Besøger man Alhambra, som på arabisk betyder: "den røde fæstning" har man også muligheden for at se det rum, hvor den spanske Dronning Isabella i 1492 forbarmede sig over italieneren Christoffer Columbus og gav ham penge til at finde den vestlige søvej til Indien, men det skulle jo senere vise sig, at han i stedet fandt vejen til Amerika.

Rejsebeskrivelsen er sidst opdateret:

,